Om Café Slotsbio

Café Slotsbio - Biograf, spillested og kulturhus drevet af frivillige


Café Slotsbio er Hillerøds ældste biograf, som normalt viser 2 film pr. aften, samt eftermiddagsforestillinger og børneforestillinger på udvalgte dage. Børnefilmklubben har været hjemmehørende i Slotsbio i 3 generationer. Der er koncerter, opera- og balletforestillinger samt foredrag og teater.

Film repertoiret er i vid udstrækning de nyeste film samt deciderede art-housefilm med andre ord et repertoire der er meget lig Grand Teatret i København. Børnefilmene er ligeledes nogle af de nyeste.

Koncerter afholdes såvel i caféen, som i biografsalen hvor der er en helt unik akustik. Repertoiret er især blues, rock og jazz, herudover bevæger vi os også over i genre som folk- og singer-songwriter samt dansk rock fra 60’erne og 70’erne.

Opera og balletforestillinger er ofte direkte forestillinger fra de store teatre i Europa, men kan lige så godt være optagelser fra de samme teatre. Forestillingerne indledes normalt med lidt at spise samt oplæg om aftenens forestilling.

Teaterforestillinger opsættes og afvikles i samarbejde med Hillerød Musik og Teater.

Café Slotsbio drevet af frivillige, hvilket gør at man altid som gæst føler sig velkommen og taget imod af søde mennesker, der af vil gøre alt for, at publikum får en skøn og rar kulturoplevelse.



Frivillige.
Den stemning der hersker i og omkring Café Slotsbio er der en gruppe entusiastiske Hillerødborgere der ønsker at værne om. Så en lille skare af frivillige arbejder dagligt for og i biografen. De sørger for der dagligt vises film og at caféen holdes åben hver aften.  Endvidere arrangerer de børnefilmklub, musik, teater, foredrag, opera- og balletforestillinger m.m.

Vær med.
Brænder du også for stedet, ønsker du at give en hånd med, har du gode idéer til arrangementer i huset, så tal med en af cafévagterne, og hør hvordan du kan være med til at bevare et af Hillerøds mest driftige kulturhuse!

Café Slotsbio