![](/ProTickets/images/perfs/poster_4105_2617.jpg)
Dana Fuchs er i dag en af verdens mest respekterede rockstjerner. Hendes hypnotiske stemme og blotte tilstedeværelse på enhver scene har fået diverse kritikere til at sammenligne hende med andre store musikere så som Janis Joplin, Otis Redding og Mick Jagger.
Dana Fuchs, der er blues, rock og soul singer-songwriter med en stemme som ru sandpapir, blev født i New Jersey, og voksede op i Wildwood, Florida. Dér fandt hun musikalsk inspiration i sine forældres pladesamling, der blandt andet rummede skiver af Ray Charles og Hank Williams. Da Dana Fuchs var færdig med gymnasiet, måtte hun bare følge sin musikalske muse og tage til New York City, hvor hun hurtigt indtog Broadway, da hun fik en større rolle i Janis Joplin-musicalen Love Janis.
Ikke længe derefter strøede hun atter stjernestøv omkring sig i Julie Taymors romantiske musical-drama Across the Universe, der i øvrigt blev nomineret til prisen for Bedste Film ved Golden Globe Awards prisuddelingen.
På Danas seneste præstation, albummet Borrowed Time, hører man hende gen-besøge sine sydstats-rock rødder med en farligt lækker samling af damens utrolige sange og sangtekster. Det er lykkedes produceren Bobby Harlow - der for eksempel har produceret The Detroit Cobras og Samantha Fish - at indfange den tornado-agtige intensitet, det tryk, den kraft, den
tilbageholdenhed og den passion, der karakteriserer Danas sceneshows, og at få det hele kogt ned i studiealbum-form.
-
Spilletid:
Genre:
Censur: -
120 min.
Musik i salen
-